mandag den 11. marts 2013

Hvad skal barnet hedde?

Sarah Aoyagi-Jensen......lød det fra den stolte far i kirken igår. 
Det var sidste skud på stammen - lille niece Sarah, der fik sit fine navn igår. En fantastisk dag, med dejlig mad, gaver, hygge, leg og Mmmm.....kager :0)

Her er lidt stemningsbilleder set gennem min kameralinse :0)

















Billederne taler vidst for sig selv. En fantastisk dag :0)

mandag den 4. marts 2013

Færdig - BUM

SÅ kan jeg atter sætte en ting på min liste over færdige bedrifter :0) Og denne gang er jeg stolt! Som I ved, begyndte jeg i januar på en poncho med norsk mønster og den blev jeg færdig med i sidste uge. Jeg har ikke prøvet at strikke mønsterstrik før.....det gik egentlig fint og var nemt at følge opskriften, meeeeen, jeg skal vidst lige øve mig lidt mere på at få trådene til at ligge pænt på bagsiden, så de ikke bliver strammet for meget ;0) Jeg synes ellers jeg var rigtig opmærksom på ikke at stramme, når jeg skiftede farve, men det skal åbenbart gøres endnu mere løst. Men så er jeg den erfaring rigere :0)

Men efter jeg havde strøget den ganske let med et opvredet strygestykke imellem, er jeg ret godt tilfreds med resultatet og bulerne ses næsten ikke :0)
Her kommer lidt billeder af den færdige poncho.

Her kan man tydeligt se bulerne - specielt over og under det hvide mønster nederst.

Den går til lige under albuen og har egentlig en passende længe, så man stadig kan arbejde med den uden armene bliver "låst" inde :0)



Her kan man se, at bulerne næsten er forsvundet efter strygningen :0)

Har du fået lyst til at lave en magen til, er opskriften fra bogen Strik poncoer, capes, tørklæder og sjaler fra Politikkens Forlag.