fredag den 11. januar 2013

Tøse weekend

Som kom dagen endelig.....
Jeg er så priviligeret at have en masse dejlige veninder og 4 af dem, skal jeg idag i sommerhus med. Vi har været veninder siden folkeskolen, på trods af at vi er fordelt over flere årgange og holder stadig fast i at ses. Da jeg for 7 år siden flyttede til Jylland, ser jeg dem desværre ikke så tit, som jeg gerne ville og som de ser hinanden, men derfor er glæden bare større, når vi alle 5 er samlet.
Vi mødes altid i sommerhus en weekend i januar og så står den på gamle minder, snik snak, dejlig mad, hygge, afslapning, læsen bøger, kaffe i rigelige mængder, slik i rigelige mængder og selvfølgelig vores obligatoriske pakkeleg, som oprindelig udsprang af vores julefrokost :0)

Jeg melder mig altid til at stå for kagen til den dag vi ankommer og i år er ingen undtagelse.

Jeg har bagt en kaffe-valnøde kage og den smager himmelsk 
(har prøvesmagt lidt af det der skulle skæres fra)

Svampet og lækker med lige tilpas meget kaffesmag.

Til aftensmad skal vi have karrysuppe, så jeg medbringer italienske flutes.

Nu vil jeg klappe computeren sammen og smutte afsted til Sjælland.
Rigtig god weekend til jer alle :0)



2 kommentarer:

  1. Håber i havde en rigtig dejlig weekend. Der var i hvert fald gjort klar til det kan jeg se :o)

    SvarSlet
  2. Ååååhhh, vi havde en fantastisk weekend. Elsker bare sådanne ture med gamle veninder, man bare hygger sig sammen med og nyder at slappe af med.
    Alle burde unde sig selv sådan en weekend en gang imellem :0)

    SvarSlet