tirsdag den 28. august 2012

Projekt nr 117

Efterhånden som jeg ser spændende ting rundt omkring i blogland, skriver jeg dem på min "to-do"-liste og den hober sig op og skriger på mig om at kaste mig ud i de forskellige projekter. Selvom jeg allerede er igang med 5 store og små projekter, kunne jeg idag ikke længere modstå fristelsen for at gå igang med endnu et lille projekt ;0)
Jeg har set de mest fantastiske grydelapper hos Lutter Idyl, som jeg simpelthen MÅ prøve at lave! Det er dog en hækleteknik jeg ikke tidligere har prøvet, så jeg er spændt på, om jeg mon kan hitte ud af det. Men her er starten:


Hæklede bobler.....eller.....det skulle det gerne blive til :0)

torsdag den 23. august 2012

Uuummm lækkert lækkert...

I år har jeg desværre ikke nogen squash i haven, men igår fik jeg foræret en stor fin en af slagsen. Så inden de første dagplejebørn bankede på min dør, stod der allerede et brød og hævede i formen og godt så det ud, da det rygende varmt kom ud af ovnen en lille times tid efter :0)
Ungerne og jeg kunne slet ikke vente på at det kølede af, hvilket desværre resulterede i, at det var MEGET svært at skære....men det smagte himmelsk!!


Brøddet har en nødde-agtig smag, med en dejlig sprød skorpe :0)

Har du fået lyst til at prøve squashbrødet, kommer der her en opskrift:

3 dl lunken vand
50 g gær
200 g groft revet squash
½ dl olie
2 tsk salt
2 tsk oregano
1 dl solsikkekerner
200 g grahamsmel
450 g hvedemel

Gæren røres ud i vandet. Tilsæt den revne squash og derefter de resterende ingredienser (hvedemelet til sidst).
Dejen stilles til hævning i 45 min. Hæld dejen i en stor smurt rugbrøds form og lad den efterhæve ca 30 min. Pensles med æg og bages i 45 min. ved 200 grader.
Afkøles på rist.
(Jeg havde ikke tid til at lade den hæve så mange gange, så jeg hældte den med det samme i formen og lod den hæve en god halv time - tildækket. Det blev rigtig fint)

Og så nåede ungerne og jeg lige at plukke en fin grøftekants buket her til aften, da vi gik tur med hunden. Det er med at nyde dem, mens der stadig er en smule tilbage :0)



onsdag den 15. august 2012

Perfekt sommeraften.

Det er netop hvad jeg har haft her til aften. Efter endt arbejdsdag, tømte jeg postkassen og se, hvad posten havde været så sød at lægge til mig :0) Hele to numre af det nye BoligLiv. Og da farmand havde lovet ungerne, at de måtte komme med ham på skydebanen, lagde jeg mig på solvognen sammen med mine nye blade og mit nuværende strikkeprojekt :0) Hvilken herlig følelse at sidde i stilhed i haven og nyde de sidste solstråler :0)


Hvordan nyder du en dejlig sommeraften, når du er alene hjemme?

onsdag den 8. august 2012

Hip hip hurra....

Idag er det min fødselsdag og jeg ELSKER at have fødselsdag!! Jeg føler mig aldrig ældre for hver gang jeg har fødselsdag....nyder bare at jeg nu har endnu et års erfaring (og kilo) mere på bagen :0)

Jeg startede dagen med blå himmel og morgensang på sengen. Derefter dejlig morgenmad med nybagte boller...


Dejlige gaver fra familien.....

 Skønne lysestager fra mine børn.

 Undertøj fra min mand.

Hygge og fejring af børn og kollegaer.

 Sang, boller, kage og lidt "lade" fra mine søde kollegaer :0)

 Forkælelse fra Søs.


Og sidst men bestemt ikke MINDST min nye fede mountainbike, som allerede er blevet prøvekørt :0)

Blomster fra et af mine dagplejebørn :0)

Og en super fin buket fra mine skønne dejlige gamle veninder fra folkeskole tiden :0)

Resten af dagen skal bruges på hygge med familien og aftenkaffe hos mine forældre :0)








søndag den 5. august 2012

De kære børn...

I aften var ungerne og jeg ude at cykle en aften tur. Imorgen starter Magnus i Sfo og jeg havde lovet ham, at cykle turen derned med ham, så han blev mere tryg ved at skulle cykle i skole og sfo fra næste uge, hvor det igen rigtig går løs med hverdagen :0)

Da vi var næsten hjemme, sagde ungerne...."Mor...kør bare hjem, vi kommer om lidt". Lidt efter kunne jeg høre de kom småsnakkende op af indkørslen og råbte "Mor.....luk øjnene". Og så fik jeg ellers to fine, fine buketter blomster, plukket langs stien.... De står nu fint og pynter på bordet :0)




Luksus

Ferie, ferie, ferie......det er hvad både bloggen og jeg har holdt den sidste måned :0)
Vi har holdt en dejlig ferie i Skagen med gode venner og selvom vejret ikke har været så godt som det plejer, så har vi haft en dejlig ferie og nydt at være sammen, sove længe, spise god mad og bare slappe af :0) 

Jeg har længe gået og villet eksperimentere med mandler i div afskygninger og da vejret ikke var til bikini og solvogn, benyttede jeg lejligheden til at sysle lidt i køkkenet. Det blev til 3 forskellige slags mandler, som billederne herunder viser.

Saltmandler, som er min absolutte favorit.

Lakridsmandler - mums!

Cacaomandler, som smagte langt bedre end jeg troede :0)

Pakket og klar til at forære min søde nabo, som har været så sød at se efter mit hus, mens jeg var på ferie :0)

Jeg brugte dette lakridspulver til at vende mandlerne i. Jeg syntes det var lidt "groft" i det, så jeg knuste det lidt i morteren inden jeg brugte det.....med fint resultat.

I år havde svigermor inviteret vores børn med på en uges højskoleferie, hvilket vi (og de) glædede sig meget til. Vi har aldrig holdt ferie uden vores børn (hvilket vi egentlig heller ikke gjorde, for vi var begyndt på arbejde igen), men sikke da en ro der har været den sidste uge og pludselig var der ingen der var afhængige af en, ingen vasketøj, ingen legetøj der flød og en masse dejlig fritid, der bare ventede på at blive brugt :0)
Fredag var så vores sidste aften uden børnene og det skulle nydes i fulde drag. Efter arbejde, tog vi i skoven med en kurv.....på jagt efter orange-røde kantareller, som der skulle være rigtig mange af for tiden. Desværre havde vi ikke rigtig fundet "vores" sted endnu, så vi var noget spændte på, om vi ville komme hjem med tom kurv. Men vi fandt DEM og endda flere end vi kunne spise, så der blev også lidt til fryseren :0) 


Der er nu ikke noget som nye friske svampe.