fredag den 28. december 2012

Dejlige gaver.

Som så mange andre, har vi nydt julen og alt hvad den har bragt med sig.
De sidste par dage har vi været hjemme, slappet af, byttet lidt gaver for ungerne, været til frisør og ellers bare nydt hinanden.

Jeg vil lige vise jer et par af de julegaver jeg blev beriget med i år :0)

Et par nye Zumba sko, som glæder sig til at blive indviet i næste uge.

En skønno bog fra mine børn. Har allerede fundet et par ting, som nok skal laves i det nye år.

Mr. Decaffeinato som hurtigt har fundet sin plads i hjemmet. Det er en fælles gave, som Frank og jeg gav hinanden og vi er SÅ glade for den!! Som det kan ses gennem gitteret, bliver den allerede flittigt brugt :0)

2012 blev den helt store dille for os med Mountainbike her i huset. Vi kører de midtjyske skove tynde, så snart vejret og tiden tillader det. Derfor var der selvfølgelig også cykeltøj under træet i år. Jeg glæder mig til at komme ud og afprøve det snarest muligt :0) Og hey.......nu kan jeg da ihvertfald blive set!!!

Endnu en fælles gave. Lækkert sengetøj og matchende lagen :0) Elsker det allerede!

Udover de viste ting, fik vi også et Eva Trio grydelåg, et kæmpe tærtefad, servietter og et hjemmesyet forklæde - alle sammen rigtig dejlige gaver :0)


onsdag den 19. december 2012

Byt en lap, lap et tæppe....

Klik på billedet og læs reglerne hos Bournonville.


Jeg har netop opdaget denne leg hos Bournonville og synes det er en sjov idé. Jeg har ikke selv prøvet at lave "patchwork" tæpper før, så det er også en udfordring for mig :0)
Har du lyst til at deltage sammen mig, så bytter jeg gerne en lap med dig og ser hvad vi sammen kan få ud af det :0)

Jeg søger 6 personer, som har lyst til at føre legen videre sammen med mig, så er du frisk, så læg en kommentar :0)



tirsdag den 18. december 2012

Adventsgave

I sidste uge spurgte min veninde mig, om jeg havde lyst til at sy et par puder til hendes søns værelse, da hun ikke kunne finde dem hun gerne ville have. Selvfølgelig, sagde jeg......bare det ikke er inden jul, for jeg har gang i 1000 ting, der skal være færdige inden :0) Jooooo......sagde hun.....det er sådan set til 3. og 4. adventsgave....tror du, du alligevel kan nå det? (smil). De skal bare være helt enkle.....sorte med turkis kant....ikke andet ;0)
Det lød jo rimelig simpelt, så jeg lovede, at det skulle jeg selvfølgelig nok.....hvis hun sørgede for at købe det hele ind :0)

Jeg fik på et par timer syet den ene og den kom til at se sådan ud....

Helt enkel og sort, med turkis piping.

Bagsiden er lavet med overlapning som lukning, så betrækket kan tages af og vaskes eller skiftes ud med tiden. Den er lavet efter Maries DIY .

Selvfølgelig med et pift af neon!



søndag den 16. december 2012

Gæste blogger hos Maries Fabrik.

Jeg har idag fået den store ære, at være gæste blogger hos Maries Fabrik :0)

Fik du ikke set hvordan jeg lavede snefnug af toiletpapir, så hop over hos Marie og se hendes indlæg.

Fortsat god 3. søndag i advent :0)

Flere pulsvarmere

I løbet af de sidste par måneder, har jeg ind imellem alt det andet krea halløj, hæklet 4 par pulsvarmere. Ja, det er 3 par mere, end jeg selv får brug for, så jeg har foræret dem væk :0)
Synes lige I skal se dem :0)

Et par rigtig herre pulsvarmere. De er lavet i kraftig strømpegarn, da de skulle være slidstærke og kunne tåle udendørs arbejde.



De seneste, som netop er blevet færdige idag:0)


Fik efter et par forsøg fat i mønsteret og så kørte det bare. Nu kan jeg dem næsten i søvne :0)

Har du fået lyst til selv at lave et par, så har jeg lavet en DIY her.
De andre par jeg har lavet, kan du se her.


lørdag den 15. december 2012

Halleluja og hip hip hurra.....

JEG HAR VUNDET EN GIVEAWAY!!!!!!! :0)

Jeg har ofte (som jer andre) meldt mig til div giveaways og hver gang håbet at det blev mit navn, der blev udtrukkeet, men nej....det blev aldrig mig.......indtil i tirsdags, hvor jeg vandt Fru Hygges giveaway. 2 søde rensdyr - Hr og Fru Rudolf fra Medusa Copenhagen :0)

Hvor er det bare skønt, at få sådan en lille ekstra gave lige op til jul. Igår ankom de med posten og de er da bare søde :0)




Med i pakken var også 4 zink skilte med en tromme, en gås, en pakke og et hjerte. Tusind tak Mette, for den fine gave :0)



torsdag den 13. december 2012

Flagranke

I disse tider, knokler jeg derud af med at lave hjemmelavede julegaver af forskellig art. Af gode grunde, kan jeg jo desværre ikke vise dem her, men må vente til efter jul med at vise dem frem. Men ind imellem får jeg en ustyrlig trang til liiiiige at lave noget nyt og andet, så i løbet af ugen, har jeg hæklet denne flagranke til min kommende niece, som gerne skulle se dagens lys til januar :0)


Den er nem og hurtig at lave, så har du fået lyst til også at lave en, kan du finde opskriften hos Karen Klarbæks Verden. Jeg ved ikke om jeg fulgte opskriften....jeg så bare hvordan man startede og så hæklede jeg derud af :0)





Farverne er da lige til at blive glad af :0)

torsdag den 6. december 2012

Papir "blomster/snefnug/stjerner"

Kært barn har mange navne.... 

Idag har jeg lavet nogen sjove papir blomster (eller snefnug/stjerner.....døm selv.....jeg synes de kan forestille lidt af hvert).


Jeg har tænkt mig at bruge dem som julepynt her i december, men jeg synes sagtens de kan bruges hele året, det afhænger jo af hvilken pynt man sætter i ophænget. Mine er ikke specielt julede, men de er vildt søde og sjove, synes jeg og virkelig nemme at lave.

Jeg har derfor lavet en hurtig DIY:

Tag en is-assiet med et fint mønster under bunden og vend den med bunden opad.

Læg 4 stykker toiletpapir på kryds og tværs.

Spray med en forstøver vand på, til den er godt gennemblødt. Jeg bruger en gammel hårprodukt flaske, jeg har fyldt vand i.

Tryk det våde papir godt ned i alle fordybninger. Stil den til tørre. Det tager et par timer ved god stuetemperatur.

Når den er tør, er den lige til at tage af is-assieten.

Klip den til. Jeg har klippet nogen efter den inderste blomst og nogen efter den yderste. Det giver to meget forskellige resultater :0) 
Pynt med hvad du lige har af bånd, perler eller lign.






mandag den 3. december 2012

Julepynt af ler

Sidste år så jeg nogen lave julepynt af selvhærdende ler og i år vrimler det frem alle vegne. Så nu er jeg også hoppet med på bølgen og har lavet lidt julepynt til min troldegren :0)

Det meste er hjemmelavet pynt - dog ikke glaskuglerne og de store snefnug.


Er egentlig ikke til neon og pastelfarver i min julepynt - det skal være traditionelle julefarver, men jeg ridder på en neonbølge og synes egentlig de er så fine og enkle :0)

Men det er jo begrænset, hvor mange jeg kan have hængende i min gren og da jeg nu havde åbnet pakken med ler, kunne jeg lige så godt lave af det hele. 
Så nu er der blevet en stak, som kan sælges på min mands arbejde, hvor de altid i december måned kan udstille/sælge af alle deres hjemmelavede ting - alt fra glasting og hækling til malerier osv. Så nu må vi se om lærerne også er til neon julepynt eller jeg kommer til at drukne i det selv :0)



Og så røg de sidste færdige nøglesnore også med i kassen. Det er jo med at få skudt det af, man har liggende :0)