tirsdag den 6. november 2012

Krympeplast # 2

Krympeplast er nu en svær størrelse.....hvis du spørger mig....

Det er ikke så meget det at lave tingene, men mere det at brænde det i ovnen, så det bliver ens ;0)


Jeg har igen forsøgt mig med at lave lidt forskellige øreringe, men som den skarpe læser straks har bemærket, så er begge par øreringe blevet forskellige. HMMMMM...... Når jeg laver to NØJAGTIG ENS cirkler....hvorfor bliver de så ovale når de kommer ud af ovnen? Og hvorfor kunne de så ikke blive ENS ovale og ikke ovale på hver sin led??? Det er mig en gåde.....men nu tror jeg bare, jeg laver 4 ens af gangen, så må de da blive ens to og to :0)

Jeg har også fået lavet et skilt til min dagplejegang.

Her skal alle gæstebørn føle sig lige så velkommen, som hos deres egen dagplejemor :0)

Jeg fik ideen til skiltene, af en af mødrene, til et af mine dagplejebørn. Hun forærede mig navneskilte til alle mine dagplejebørn - SÅ FINE - men efterhånden som de bliver store og smutter i børnehave, så bliver væggen jo lidt tom. Så derfor måtte jeg selv igang med at lave nye skilte. Skiltet til GÆSTEBARN, var en prøve, men det blev da rigtig fint, så nu skal jeg bare have lavet til resten af børnene, når jeg får mere krympeplast hjem :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar